Belmond Reid’s Palace historie

Reid’s Palace var en vision for skotten William Reid, der drømte om at bygge et majestætisk hotel på Madeira, væk fra de kolde vintre i Nordeuropa. På tragisk vis døde Reid inden det var opført, men hans to sønner færdiggjorde faderens drømmeprojekt.

De flotte døre til Belmond Reid’s Palace åbnedes første gang i 1891, sammenfaldende med den edwardianske tid og Belle Epoque guldalderen. Det glamourøse hotel udstrålede værdierne af førsteklasses service og raffineret komfort, og sendte en flåde af både ud for at møde oceanskibene der ankom fra Europa og over Atlanten.

Gennem hele sin markante historie har hotellet modtaget mange kendte gæster, inklusive medlemmer af engelske og europæiske kongehuse, præsidenter, politikere, skuespillere og kunstnere. Værdige navne i hotellets gyldne bog inkluderer Kejserinde Zita af Østrig, Kong Edward VIII og Prinsesse Stephanie af Monaco. Listen over kendte indeholder også antarktisk opdagelsesrejsende Ernest Schackleton og Robert Falcon Scott, skuespillerne Roger Moore og Gregory Peck og den tjekkiske poet Rainer Maria Rilke. Hotellet Dining Room er kendt som “House of Lords” for de britiske aristokrater der frekventerede dekadente middage med dans der blev afhold her, og Presidential suites er opkaldt efter de prominente gæster George Bernard Shaw og Winston Churchill.

Grundige renoveringer gennem århundrederne har medført udvidelser af hotellets indkvarteringer og faciliteter, samt den løbende vedligeholdelse af haverne, der var en del af Belmond Reid’s originale vision. Den ubestemmelige ånd i Belmond Reid's Palace findes stadig – en verden af overdådig luksus kompletteret af ægte gæstfrihed og charme.

 
EnglishPortugueseGermanSpanishFrenchItalianRussianDanishFinnishNorwaySwedishNederlands
  • 01history.jpg
  • 02history.jpg
  • 03history.jpg